Retningslinjer

Mad og Måltid

Mad og måltidspolitik for de 0-6 årige i Pinjevejens Børnehus

Udarbejdet i 2012, revideret i april 2016.

Overordnede mål

Fremme børns kendskab til sund kost

At skabe glade og aktive børn som trives

Kosten i Pinjevejens Børnehus tager udgangspunkt i dansk madkultur og traditioner. Andre kulturers regler og traditioner bliver respekteres, således at barnet ikke får mad, der strider mod familiens religion. Børnene skal have en sund og varieret kost, som smager godt, og som er indbydende at se på.

Delmål

Børnene skal have en sund og varieret kost, som sikrer en jævn forbrænding dagen igennem. Det giver overskud til at deltage i sin egen hverdag og sikrer læring.

Morgenmad kl. 6.30 - 7.30 (For de børn der ikke har spist hjemme).

Vi tilbyder:

Havregryn

Havregrød til de yngste ved behov

Groft brød

Syltetøj

Ost og lidt frugt el. grønt

Hertil tilbyder vi mælk og vand

Mellemmåltid

Vuggestuen

I vuggestuen er der et mellemmåltid kl. 8.30 med et lille stykke brød og lidt frugt, hertil mælk.

To gange om ugen serveres der havregrød med frugt.

Børnehaven

I børnehaven har børnene mulighed for at spise en mad fra madpakken om formiddagen.

Frokost

Vuggestuen

Der serveres et måltid, der lever op til sundhedsstyrelsens anbefalinger. Der serveres vand til. Der gives kun diætkost efter lægeanvisning.

Børnene vil, efter alder, selv være aktive deltagere for at udvikle færdigheder og selvhjulpenhed (spise selv, tage selv, smøre selv etc.)

Vuggestuens køkken bruger overvejende økologiske råvarer, og har det økologiske spisemærke fra Fødevarestyrelsen i sølv.

 

 

 





Børnehaven

Børn og personale spiser den medbragte madpakke og drikker vand til.

Personalet opfordrer alle børn til at starte med at spise en rugbrød/groft brød fra madpakken.

Mindst fire gange årligt afholdes en maddag som social aktivitet. Her medbringer forældrene et bidrag til et fælles bord.

Madpakken må ikke indeholde:

Slik, chokolade, mælkesnitter, yoghurt (fx Danone), kiks, kage eller sukkerholdige drikkevarer (fx. drikkeyoghurt, vand med smag, mælk).

Indeholder madpakken disse ting, får barnet det med hjem igen.

Alle medbringer drikkedunk der udelukkende indeholder vand.

Af hygiejneske årsager må der ikke medbringes mælk.

 

Frugt ca. kl. 14

Vuggestuen

Her serveres der forskelligt groft brød, frugt og mælk. (1 glas mælk, herefter vand)

Børnehaven

Forældrene betaler til en forældrestyret fælleskasse. Personalet indkøber rugbrød, frugt og grønt og andet og dette serveres for børnene. ca. kl. 14

Sidst på dagen ca. kl. 16

Der tilbydes rugbrød og frugt/ grønt rester.

 

Fødselsdage og særlige lejligheder:



Inden fødselsdagen gennemgår personalet retningslinjerne for fødselsdage, herunder pjecen ”Inspirationshæfte til fødselsdage i daginstitutionen”, med forældrene.

Generelt gælder det, at der omkring fødselsdage og afslutning, skal aftales med personalet på stuen hvordan fødselsdagen fejres.

Ved særlige lejligheder jul, påske og fastelavn, får børnene et lille stk. chokolade.

I hjemmet:

Der må ikke uddeles slik og slikposer.

Det opfordres til at begrænse indtaget af kage, hvidt brød, is, samt søde drikkevarer.

I vuggestuen:

Der må medbringes boller, smør, frisk  frugt og grøntsager.

Drikkelse sørger vuggestuen for.

Der må gerne medbringes serpentiner, sæbebobler, servietter og flag. Vi dækker op med dug og flag på bordet og synger fødselsdagssang for barnet.

Barnet får en lille gave.

I børnehaven:

Der må medbringes én usund ting, f.eks. kage, is, flødeboller m.m. Frugt og grønt må medbringes i ubegrænset mængde.

Der må ikke uddeles slik og slikposer. Børnehaven sørger for drikkevarer. Der holdes fødselsdag efter madpakken/frokostmåltidet er indtaget.